Jeg beklager mit noget sene første indlæg, men grundet mit mindre
sammenstød med den førnævnte kokosnød har fingeren ikke været skriveklar.
Heldigvis er den i stærk bedring (altså fingeren), og jeg har kun et lille ar
til minde om begivenheden (det kan knapt ses på billedet, men jeg skar lige ned i det første led på min pegefinger). Den føles stadig mærkelig, men min egen læge siger,
at nerverne bør være groet sammen igen efter ni uger, og jeg slipper for
permanente nerveskader. Ikke dårligt! Jeg finder det dog stadig pinligt, at jeg
efter at have haft min trofaste lommekniv i ca. 14 år formår at skære mig i
fingeren hjemme i køkkenet. Og dog er det måske bedre, at jeg gjorde det der og
ikke i en svensk skov…
Men nok om min finger! Min tilgang til denne blog er en
smule anderledes end Christines. Jeg har aldrig været den store bloglæser; min
tilstedeværelse på internettet beror mere på diverse fora, online tegneserier,
artikellæsning og en lang erfaring med online computerspil, hvilket jeg dog må
indrømme er lagt lidt på hylden i dag. Alligevel finder jeg ideen om at hælde hele mit liv ud på nettet tiltalende.
For det første er det noget, jeg har sammen med Christine; ikke at vi mangler fælles projekter - tværtimod - men jeg bliver aldrig træt af at gøre ting med hende. For det andet vil det være en spændende mulighed for vore børn at se, hvordan mor og far var, da de var unge. For det tredje for at efterlade min beretning til eftertiden! Sidstnævnte lyder nok en smule opblæst, men det bunder i, at jeg er ivrig læser af antik litteratur, og det, der oftest er mest spændende, er, når almindelige folk har skrevet om deres eget liv og levned i stil med Xenophon eller Augustin. Så til dig, der om tre tusind år skriver en ph.d.-afhandling om min interesse for tegneserier, litteratur, kunst, teologi, historie, natur, vin, lego, bræt-, pc- og konsolspil og ikke mindst Christine: Det var så lidt!
- Michael
Ingen kommentarer:
Send en kommentar